Piecing Breezes

Cecilie Skov
Spill over Spill, 2020. 
Paraffin wax, pigment, silicone, sandblasted aluminum, steel. 
H: 150cm. 
Photo: Malle Madsen.
Installation view. Photo: Malle Madsen.
Cecilie Skov
Spill over Spill, 2020. 
Paraffin wax, pigment, silicone, sandblasted aluminum, steel. 
H: 150cm. 
Photo: Malle Madsen.
Installation view. Photo: Malle Madsen.
Cecilie Skov
Spill over Spill, 2020. 
Paraffin wax, pigment, silicone, sandblasted aluminum, steel. 
H: 150cm. 
Photo: Malle Madsen.
Installation view. Photo: Malle Madsen.
Cecilie Skov
Spill over Spill, 2020. 
Paraffin wax, pigment, silicone, sandblasted aluminum, steel. 
H: 150cm. 
Photo: Malle Madsen.
Spill over Spill, 2020. Paraffin wax, pigment, silicone, sandblasted aluminum, steel. H: 150cm. Photo: Malle Madsen.
Cecilie Skov
Spill over Spill, 2020. 
Paraffin wax, pigment, silicone, sandblasted aluminum, steel. 
H: 150cm. 
Photo: Malle Madsen.
Spill over Spill, 2020. Paraffin wax, pigment, silicone, sandblasted aluminum, steel. H: 150cm. Photo: Malle Madsen.
Cecilie Skov
Spill over Spill, 2020. 
Paraffin wax, pigment, silicone, sandblasted aluminum, steel. 
H: 150cm. 
Photo: Malle Madsen.
Spill over Spill, 2020. Paraffin wax, pigment, silicone, sandblasted aluminum, steel. H: 150cm. Photo: Malle Madsen.
Cecilie Skov
Spill over Spill, 2020. 
Paraffin wax, pigment, silicone, sandblasted aluminum, steel. 
H: 150cm. 
Photo: Malle Madsen.
Spill over Spill, 2020. Paraffin wax, pigment, silicone, sandblasted aluminum, steel. H: 150cm. Photo: Malle Madsen.
Cecilie Skov
Spill over Spill, 2020. 
Paraffin wax, pigment, silicone, sandblasted aluminum, steel. 
H: 150cm. 
Photo: Malle Madsen.
Spill over Spill, 2020. Paraffin wax, pigment, silicone, sandblasted aluminum, steel. H: 150cm. Photo: Malle Madsen.
Cecilie Skov
Spill over Spill, 2020. 
Paraffin wax, pigment, silicone, sandblasted aluminum, steel. 
H: 150cm. 
Photo: Malle Madsen.
Installation view. Photo: Malle Madsen.
Cecilie Skov
Spill over Spill, 2020. 
Paraffin wax, pigment, silicone, sandblasted aluminum, steel. 
H: 150cm. 
Photo: Malle Madsen.
Drageøje / Dragon Eye, 2020. Concrete. Photo: Malle Madsen.
Cecilie Skov
Spill over Spill, 2020. 
Paraffin wax, pigment, silicone, sandblasted aluminum, steel. 
H: 150cm. 
Photo: Malle Madsen.
Lov / Law, 2020. Neon. Ø: 80cm. Photo: Malle Madsen.
Cecilie Skov
Spill over Spill, 2020. 
Paraffin wax, pigment, silicone, sandblasted aluminum, steel. 
H: 150cm. 
Photo: Malle Madsen.
Installation view. Photo: Malle Madsen.

Til

Det er fra indersiden af kroppen sproget kommer,
indersiderne af en mund, et hoved, hjertet. Så trækker
sproget indersiderne med ud af kroppene og gør dem til
ydersider: ord eller ting for eksempel eller nye levende. Så
kryber det ud på virkeligheden, sproget, man havde om
efteråret hængt det ind i et rum. En mængde blå ydrer,
sådan en stram aquaskov. Den står her et øjeblik, gror ikke,
men fortæller lidt. Det gør overflader. Tætte historier, de
bevæger sig kun opad, ligeglade med horisonten. Så kan
disse blå aftryk være alting, ligesom sprog er, komme fra et
indre, der har født dem som ud af et plasticskød, størknet
dem som i en puppe. Sagt dem med en våd mund. Det der
er på indersiden, endnu uskabt for omgivelserne, bringes ud
i aftrykkenes verden for at blive hørt. Et fleksibelt
stearinalfabet. Dels faretruende, dels latterligt hvordan alt,
ligegyldigt hvor robust det virker, uden tvivl går i opløsning
(fryd for egoerne bag det, der er tiltænkt uendeligheden).
Derimod opsøge opløsningen, ønske den som at den ligner
en mulighed frem for en ødelæggelse, fordi det, der ikke
længere kan ses, stadig findes. Kan det nogensinde ses, at
netop den duft af en hals fyldte dig til randen. Visse
tidspunkter er tykkere end andre, visse øjne så åbne, at man
kan hvile sig i dem, en hel tilværelse af usynlighed, der
tårner sig op mellem alle virkelighedens spidse streger. Nyd
endelig at verden fordeles mellem os som verden, nye blade
og ord, som har en tid i enkelte blikke, inden de skvulper
ud. Sikke nuttet, denne skæbne der er alts, at blive skiftevis
ydrer og indrer. Tidligst væsken og hele dens varme ånd, i
nden et fuldkomment held skyder den ind i øjeblikket.
Hvem ved egentlig om de helst ville være vand eller en
beslutning. Det fortælles, at vi smitter af: mængden af
dråber, der forlader en elskets indre og mængden af
øjeblikke de alle sammen er Din Drøm. Så deler vi
kredsløb, så er vi gift i det samme gab, bølger og ører
blandt hinanden. Spyt dine huller ud på fingerspidserne, her
kan de vågne og suge sig fast som fedtede beskeder uden
evighed. Lun is, vi svømmer videre.

Tekst af Nanna Friis

For

Language emerges from inside the body, from inside a
mouth, a head, the heart. And so language pulls out
these insides, making them outsides: words or things
for instance, or new beings. And so it crawls out onto
reality, language, that autumn it was hung in a room.
A number of blue outsides, a tight aqua forest. Here it
stands for a moment, doesn’t grow, tells a bit. Surfaces
do that. Dense stories, they move upwards only,
indifferent to the horizon. And so these imprints can be
anything, just like language. They can emerge from an
inside which birthed them like a plastic womb,
congealed them like cocoons. Spoke them with a wet
mouth. What is found on the inside, still unshaped, is
brought into the outer world to be heard. A flexible
alphabet of wax. Partly menacing, partly ridiculous how
everything, no matter how sturdy it seems, certainly
decomposes (a joy for the egos behind anything
meant for infinity). To actually aim for decomposition,
to perceive it as an option rather than a destruction,
because what is no longer visible still exists. Does it
ever show that this particular scent of a neck filled you
up. Some moments are thicker than others, some eyes
open enough for you to rest in them, a whole existence
of invisibility piling up between the pointy lines of
reality. Please enjoy how the world is dispersed among
us as a world, new leaves and words that stay in some
gazes for a while before sloshing out. How cute, this
fate of everything, to alternate between being inner and
outer. Earliest of all: the liquid and its entire warm spirit
before absolute luck throws it into an instant. Who
actually knows if they’d prefer to be water or a
decision? It is said that we rub off: the amount of drops
leaving the inside of a loved one, the amount of
moments where these drops are Your Dream. And so
we share an orbit, becoming poison in the same jaws,
waves and ears amongst each other. Spit out your holes
on your fingertips, here they can wake up and take hold
like greasy messages without eternity. Warm ice, we
swim on.

Text by Nanna Friis